339
den, Maskerne, Kvadrillerne, Lysekronerne, Frokosten og disse Fruentimmer bort som flygtende Taager. Efter at være kommet tilbage til „det røde Kors” kastede hun sig paa sin Seng i det lille Værelse paa anden Sal med Billederne fra »Tour de Nesle«. Klokken fire om Eftermiddagen vækkede Hivert hende.
Da hun kom hjem, viste Felicité hende et Stykke graat Papir, som hun havde gjemt bag Uret. Hun læste:
„Efter Domstolens Kjendelse”, hvilken Kjendelse? Den foregaaende Dag havde man virkelig bragt hende et Papir, som hun ikke havde seet paa, derfor blev hun aldeles forstenet over følgende: „befales Fru Bovary i Kongens og Lovens Navn”. Hun sprang flere Linier over og opdagede: „med fireogtyve Timers Frist” — Men hvad? „At betale en Sum af ottetusind Francs”. Og længere nede stod der: „Hun vil blive tvunget dertil paa hver retslig Maade, først og fremmest ved Execution af Møbler og Effekter.”
Hvad skulde hun gribe til? . . . det var i Løbet af fireogtyve Timer, imorgen! . . . L'heureux, tænkte hun, vilde sandsynligvis kun skræmme hende, thi hun gjættede strax alle hans Manøvrer, Hensigten med hans Venligheder. Hvad der beroligede hende, var selve Summens overdrevne Størrelse.
Ved imidlertid idelig at kjøbe og aldrig betale, laane, underskrive Vexler og omsætte disse Vexler, der svulmede op med hver Termin, havde hun tilsist lavet L'heureux en Kapital, som han ventede utaalmodig til sine Spekulationer.
Hun gik hen til ham og begyndte aldeles ligefrem:
— De veed vel, hvad der er passeret? Det er naturligvis en Spøg.
— Nei.
— Hvorledes det?
Han vendte sig langsomt om og sagde med korslagte Arme:
