Side:Fru Bovary.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

31

Stien og ventede. Der forløb en halv Time, og derpaa talte han nitten Minuter paa sit Ur. Pludselig hørtes en Lyd mod Muren, Skodden blev slaaet tilbage, Klinken rystede endnu.

Næste Dag Klokken ni stod han i Forpagtergaarden. Emma rødmede, da han traadte ind, men bestræbte sig for at smile, for at bevare sin Fatning. Fa'er Rouault omfavnede sin tilkommende Svigersøn. Man opsatte at ordne Pengespørgsmaalet, da man jo havde Tiden for sig, Brylluppet kunde nemlig ikke passende feires, før Charles' Sørgetid var omme, det vil sige henimod det næste Foraar.

Vinteren gik hen med denne Ventetid. Frøken Rouault beskjæftigede sig med sit Udstyr. En Del af den blev bestilt i Rouen, og hun syede sig selv Chemiser og Natkapper efter Modejournaler, hun laante. Ved de Besøg, Charles aflagde i Forpagtergaarden, passiarede man om Forberedelserne til Brylluppet, man talte om, i hvilket Værelse der skulde spises og drøftede, hvor mange Retter der skulde være, og hvilke der skulde gjøre Begyndelsen.

Emma havde derimod ønsket at gifte sig om Natten ved Fakkelskin, men Fa'er Rouault kunde ikke forstaae denne Tanke. Det blev altsaa et Bryllupsgilde, hvortil der var indbudet treogfyrgetyve Mennesker, hvor man sad sexten Timer til Bords, begyndte forfra den næste Dag og endda holdt lidt ud de paafølgende Dage.

IV.

Gjæsterne kom tidligt i alle Slags Kjøretøier, Karrioler med een Hest, tohjulede Chars à bancs, gammeldags Kabrioletter uden Kalesche og Arbeidsvogne med Agestole af Læder, fra de nærmeste Landsbyer kom unge Mennesker i Kærrer,