32
hvori de stod opreist i en Række og holdt sig i Fjælene for ikke at falde ud af de skumplende Kjøretøier. De kom ti Mile borte fra, ligefra Goderville, Normanville og Cany. Man havde indbudt hver eneste Slægtning af begge Familier, man havde forsonet sig med Venner, som man var brouilleret med, man havde skrevet til Bekjendtskaber, der for lang Tid siden var tabte af Syne.
Hvert Øieblik hørte man Piskesmæld bag Hækken, og Ledet aabnede sig for et Kjøretøi, der foer ind mod Trappen, hvor det stansede med et Ryk og tømte sin Besætning, der spredte sig til alle Kanter, idet den gned sig paa Knæerne og strakte Armene. Damerne havde Huer paa men var forøvrigt kjøbstadsklædte med store Guldkjæder, med Peleriner, hvis krydsende Snipper fastholdtes af Bæltet og med kulørte Tørklæder, hæftede sammen i Ryggen med en Knappenaal, hvorved deres Hals blottedes bagfra. Drengene, der var klædte ligesom deres Fædre, følte sig øinsynligt generede af deres nye Klæder, (Adskillige af dem indviede den Dag det første Par Støvler, de nogensinde havde baaret) og ved Siden af dem saae man en eller anden stor Pige paa fjorten til sexten Aar, der ikke mælede et Ord, i sin hvide Konfirmationskjole, der i Dagens Anledning var øget et godt Stykke, formodentlig deres ældste Søster eller Kusine, rød i Hovedet, dygtig forlegen, med Haarene fedtede af rosenrød Pomade og frygtelig angst for at smudse de rene Hansker. Da der ikke var Karle nok til at spænde alle Vognene fra, smøgede Herrerne selv deres Ærmer op og gav sig til Arbeidet. Ifølge deres forskjellige Samfundsstilling bar de Kjoler, Frakker, Trøier og Pjækkerter, — gode gammeldags Kjoler, omfattede af en heel Families Agtelse, og som kun kom frem af Skabene ved høitidelige Leiligheder, Frakker med store Skjøder, der flagrede for Vinden, med cylindrisk Krave og med Lommer saa vide
