384
saae man ham idelig paa Torvet) havde han forsynet sig med et rigeligt Forraad Kamfer, Bentin og aromatiske Urter; ligeledes havde han medtaget et Kar med Klor for at forjage hvert Smitstof. I dette Øieblik var Madam Lefrançois, Charles' Moder og Pigen lige blevet færdige med at klæde Emma paa, og de sænkede det lange stive Slør, der indhyllede hende lige til Atlaskesskoene.
— Ak min stakkels Frue, min stakkels Frue! hulkede Félicité.
— See engang paa hende, sukkede Gjæstgiversken, hvor hun endnu er nydelig. Skulde man nu ikke sværge paa, at hun strax vilde reise sig op.
De bøiede sig henover hende for at give hende Kransen paa. Men Hovedet maatte løftes lidt, og da strømmede en sort Væske ud af Munden paa hende.
— Pas for Guds Skyld paa Kjolen! udbrød Madam Lefrançois. Saa hjælp os dog, sagde hun til Apotekeren, De skulde vel ikke tilfældigvis være angst?
— Jeg angst! svarede han med et Skuldertræk, saa kjender De mig ikke ret. Jeg har seet ganske andre Ting i Hôtel-Dieu, da jeg studerede Farmaci. Vi lavede Punsch i Dissektionsstuen. Tilintetgjørelsen forfærder ikke Filosofen, det er min bestemte Mening, som jeg saa tidt har sagt, at testamentere mit Legeme til Hospitalerne, for endnu at kunne tjene Videnskaben efter min Død.
Da Præsten kom, spurgte han til Herrens Befindende, og efter at have svaret, at Saaret endnu var altfor frisk, lykønskede Homais ham, fordi han ikke som saamange Andre var udsat for at miste en elsket Mage; hvoraf der paafulgte en Discussion om Præsternes Cölibat.
— Thi det er jo unaturligt for en Mand at undvære Fruentimmer, mente Apotekeren. Man har seet Forbrydelser...
