59
Kvadrillerne var opstillet, Folk begyndte at komme, man stødte til hverandre. Hun satte sig paa en Stol henne ved Døren.
Da Contradansen var forbi, blev der Plads paa Gulvet for Grupper af Herrer, der passiarede staaende og for livréeklædte Tjenere, som kom med store Bakker. Langs de siddende Damers Række bevægede de malede Vifter sig, Buketterne skjulte halvt de smilende Ansigter, og de guldproppede Flaconer dreiedes i de halvtaabne Hænder, hvis hvide Hansker angav Neglenes Form og trykkede Kjødet ved Haandledet. Kniplingsbesætninger, Diamantbrocher og Armbaand sittrede paa Kjolerne, funklede paa Brysterne og raslede paa de blottede Arme. Paa Haaret, der laae glat hen over Tindingerne og var snoet sammen i Nakken, sad Forglemmigeier, Jasmin, Ax og Kornblomster i Form af Grene, Klaser og Kranse. Rynkede Matroner med røde Turbaner paa sad fredeligt paa deres Pladser.
Emma var ikke fri for lidt Hjertebanken, da hun stillede sig hen i Rækken ved sin Kavalers Fingerspidser og kun ventede paa det første Buestrøg for at begynde; men snart svandt hendes Befippelse, og vuggende sig efter Orkestrets Rytmer svævede hun frem med lette Halsbøininger. Et Smil foer henover hendes Læber ved enkelte fine Violinstrøg, naar dette Instrument stundom spillede ene, mens de andre taug, man hørte Louisdorernes Raslen henad Spillebordene i det tilstødende Værelse; men pludselig tog hele Orkestret atter fat, Trompeten udsendte en gjennemtrængende Tone, Fødderne faldt tilbage i Takten, Skjørterne reiste sig og streifede hverandre, Hænderne greb og slap hinanden, de samme Øine, der for faa Minutter siden sænkede sig, fæstede sig nu atter paa En.
Nogle af Herrerne (vel en Snes Stykker) i en Alder fra fireogtyve til fyrretyve Aar, som var spredt mellem de
