75
Derpaa gik hun op igjen, lukkede Døren, ragede i Kullene, og mattet af Kakkelovnsvarmen følte hun Kjedsomheden tynge sig endnu stærkere. Hun havde gjerne gaaet ned og passiaret med Pigen, dersom ikke Undseelse havde afholdt hende derfra.
Hver Dag til samme Tid trak Skolelæreren i sort Silkekalot Skodderne fra sine Vinduer, og Markvogteren gik forbi med Sablen om sin Bluse. Aften og Morgen passerede Posthestene tre og fire Gaden, for at vandes i Kjæret. Fra Tid til anden ringede Klokken paa en Krodør, og naar det blæste, kunde man høre de smaa Kobberbækkener, der tjente Frisøren til Skilt, klirre paa deres Stænger. Hans Stue var pyntet med et gammelt Staalstik af en Modejournal, der var klæbet mod Vinduet og en Kvindefigur af Vox med gule Haar. Ogsaa Frisøren klagede over et forfeilet Kald, over en forspildt Fremtid, og drømmende om en Butik i en stor By, som for Exempel i Rouen ved Havnen eller nær ved Theatret vedblev han hele den udslagne Dag med mørkt Udseende at vandre op og ned fra Mairens Bolig og til Kirken og ventede paa Søgning. Naar Emma slog Øiet op, saae hun ham stadig ligesom en Skildvagt paa Post med hans græske Hue og Lastingstrøie.
Om Eftermiddagen viste sig stundom et Mandshoved udenfor hendes Vinduer, et solbrændt Hoved med mørke Bakkenbarter og med et bredt mildt Smil, naar han blottede de hvide Tænder. Strax begyndte en Vals, og i den lille Dukkestue ovenpaa Lirekassen viste sig Dansere, der ikke var større end en Finger, Damer med rosenrøde Turbaner, Tyrolere i Jakke, Aber med sort Frakke og Herrer i Knæbenklæder dreiede og dreiede sig rundt mellem Lænestole, Kanapéer og Konsoler og gjentog sig i Speilstumper, der var hæftet fast paa Væggene med Strimler af Guldpapir. Manden dreiede paa Gre-
