123
François serverede ham flittigere end Lakajen før og vekslede stadige Blikke med sin Herre. Baronen udbrød pludselig vendt mod François:
— Vive la curée![1] Apropos, unge Monsieur — kan jo Fransk.
Kæmpende med et Stykke Ost, der fyldte hans Mund, stammede Ludvig:
— Jo noget .... men jeg er ikke vant til at høre det tale.
— Jeg udbragte et Leve for den unge Monsieurs tilkommende Livsledsagerske sagde Baronen.
François maatte holde Haanden for Munden for ikke at le højt. Ludvig blev endnu rødere. Han vidste vel, at le curé betød Sognepræsten, men at man kunde sige la curée om en Præstefrue, havde han aldrig anet, og Ordets rigtige Betydning var ham ubekendt. Det var længe siden, han havde længtes efter sit Hjem. Hvor inderlig ønskede han sig nu hen under de sodede Bjælkelofter, bort fra dette uhyggelige Taarnværelse, fra den smilende Baron, fra den grinende Kammertjener til sin Fader Magister Masmanns sure Alvorsmandsansigt, til Abelone Jeremiædatters Sladder, til de smaa Halvsøskeodes pjankede Knæbren. — Storkeungernes!
Den stakkels Djævel havde spist alt det Mod bort, som han før vilde spise sig til.
- ↑ La curée betyder Hundenes Andel i Jagtbyttet.
