158
Hatte og Parykker dansede langs Stenbroen. En sort Masse stod sammenklumpet paa Trappens Terrasse og langs ned ad dens Trin, gik stundom fra hinanden, ligesom Skyerne deroppe, og i Hullerne glimtede knyttede Næver lystigt i alle Retninger: op ad, ned ad, til begge Sider. Af og til tumlede en sort Skikkelse ned ad Trinene ud paa Gaden mellem Studiigaardens og Frue Kirkegaards Mure, ud i det dybe Ælteføre med store Vandpytter i den ujævne Stenbro. De unge Musasønner rejste sig og sloges videre paa Tomandshaand.
Fløjdøren oven over Trappen stod paa vid Gab, Lys strømmede ind i den mørke Gang, men af og til kunde man tydelig læse paa den sorte Dør inde i den samme Gang en paaklæbet Plakat: Mag. Jacobus Baden Eloquentiæ, Prof. R. O. publice notitiam Classicorum latinorum dabit.
Ja, de unge Klassikere sloges som de føre Karle, de var, paa knytte Næver, og Slagsmaalet stod mellem Tvillingrigernes Sønner, Dans og Nors.
De store og stærke Normænd havde erobret den forreste Bænk i Auditoriet paa vikingeagtig Vis. De kom i Flok og fandt den besat af deres danske Brødre. To store, stærke Fjeldmennesker anbragte sig paa hver Ende og klemte efterhaanden de Danske saaledes sammen, at de sad som Sild i en Tønde, og medens de knubsede dem i Siderne og riposteredes efter bedste Evne, dunkede de paa
