Side:Gamle billeder.djvu/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Ikke saa snart havde den pudrede Bukkelparyk hvidnet i Døraabningen, før Husholdersken og Børnene for op, som trukne af en Snor, og bøjede sig for Husherren, der uden at besvare Hilsenen skred dem forbi som en gammel Konge af Spanien forbi de hilsende Grander.

Pastoren havde sin egen Service ved Maaltiderne. Dens Scene var den nedslaaede Klap paa et mægtigt gammelt Egetræs Chatol, der stod henne ved et Vindue. Han vendte Ryggen til Husholdersken og Børnene, som ikke turde tale, før han spurgte, og ikke spise, før Formadens Terrin og Eftermadens Fad havde været henne hos Paterfamilias, og han havde udvalgt, hvad han vilde have. Paa Klappen stod en Klukflaske hjemmebrændt Brændevin og et stort Lerkrus med Sølvlaag, fyldt af fedt, sødt, hjemmebrygget Øl.

Da Præsten havde sat sig, saa det knagede i den gamle rundryggede Lænestol, gav han et Vink bag ud, foldede sine Hænder og lukkede sine Øjne. Den ældste Datter rejste sig, snød sin Næse og læste Bordbønnen med ramsende, snøvlende Barnestemme.

Gud, du har skabt os ved dit Ord;
for hver du har beredt dit Bord.
din Godhed naâr fra Slægt til Slægt
tag naadig os i Varetægt!
Gid at vi prise, lyde dig
og takke dig evindelig.