284
jo Nichts, men Marion brød sig ikke meget om Amour, naar den ikke kunde agires ut i Trikot. Hun gjorde den kun for Kunstens og for Kostumernes Skyld, ikke af Sentiment, kuns fordi hun var willfährig i einzelne Momenter. Blev heller aldrig noget deraf. Ikke en eneste Lille … Hun blev lige gift første Gang, da jeg fik min sidste Schätzlein — og jeg har selv Hæveammekunsten lært og bivaanet alle de unge Aktricer, naar der var noget i Vejen — hende — mai — niemals — aldrig!
— Har hun da været gift?
— Behüte! Men wenn hun gik til en ny Trup, kunde Manden ikke gaa med, naar hans Genre i samme Trop ikke var unbesetzt. Saa maatte hun jo tage en ny, ellers havde det jo været usædeligt. Den Aktør, en Grønsnabel af en Secondo amante, hvem denne sidste utro Baron, entførte hende, havde hende kun for en Ordens Skyld, for at alt skulde være sittlich i Troupen. Ach, jeg var ikke saa temperiert i Ungdommen som Mariuccia.
Hun gjorde et højst pudseligt Spæt ned ad med sine smaa uldne Ben, saa alt Kødet dinglede paa hendes Krop. Hun satte sig paa Kanten af Bordfladen, begyndte igen at jodle. Hun sagde:
— Saadan at schnakke ud fra Hjertet — levarsi il cuore, som de siger i det Vælske — det er en umaadelig Bestærkelse af sin hele Krop.
