Side:Gamle billeder.djvu/378

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

374

Quod sublimis est iste sermo! (At denne Fremsigelse er storartet).

— Og Højærværdigheden mener, at slig en Poet har Lov til at skrive om hellige Ting in hexametris?

— Sligt man høre under Kategorien ἀδιάφορα (de ligegyldige Ting).

— Læres der ikke Semi-Pelagianisme i slig Concession?

— Aa nej. Dr. Morten Luther havde jo intet mod Sang og ærbare Skuespil. Lad os ikke heller blive Donatister, Domine frater.

— Han har Ret, Domine præposite! Hans Højærværdighed tror altsaa, at Fruentimmeret er conversione matura? (moden til Omvendelse).

Certissime (Sikkerlig) … Men min kære Broder maa forlade mig — skulde der ikke være Genitivus: Conversionis?

— Guds Død — Det skal . . undskyld ærede Superior — det skal, mehercle (ved Herkules) være Ablativus.

Marion stod endnu i Attitude paa Skamlen. Hun rømmede sig.

— Gaa, mit Hjerte, sagde Magisteren. Hun er moden til Omvendelse. Den højærværdige Provst og jeg har lærde Sager at traktere.

Provsten og Magisteren undersøgte mange Thesauri (store Leksika) skændtes som føre Karle, men kunde ikke blive enige. De skiltes i lidt