391
hun passede sin Fætter Præsten, med Vask og Renlighed. Husførelsen gik lindt og lydløst som en Baadfart gennem stille Vand.
Det lille skæve Kvindemenneske kunde tidt hjælpe Præsten, naar hans Sognefolk æskede hans Raad i praktiske Sager. Hun var ivrig for at forsyne fattige Folk med Mælk og benyttede alle Lejligheder til at faa dem til at dyrke Kartofler.
Med Nabopræsterne stod Folkene i Rynkeby Præstegaard ikke paa nogen fortrolig Fod. Thi der holdt de ikke af den sædvanlige præstelige Biforretning at brænde Brændevin og forhandle den til Bønderne, gav sig ikke af med den nu tilladte Staldfodring af Stude, og Rynkebypræsten kunde ikke spille Kort. Det stødte de Ortodokse bort; Pietisterne forargedes, ligesom hine, over hans fri Prædikemaade. Han prædikede sjælden længere end en halv Time, og fortalte ofte i Kraft af en Idéassociation, som Teksten havde ledet ham til, Træk af Historien eller fremsatte moralske og humane Betragtninger, ja endog praktiske Raad for Livet og den daglige Dont. Af og til kom et lille naturvidenskabeligt populært Kursus.
Licentiaten følte sig som en lykkelig Mand, hans tidligere skolemesteragtige Magerhed var bleven lidt præstelig afrundet. Han sagde straks til Ludvig Masmann:
— Jeg var glad ved min Ensomhed, men jeg er endnu gladere ved at have faaet dig til at opmuntre den. Du véd fra gamle Dage, at jeg nok
