Side:Gamle billeder.djvu/396

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

392

holder af at lade Tungen løbe, naar min Interlokutor forstaar mig.

De bænkede sig i Studerekamret med to skummende Krus godt hjemmelavet Øl foran sig, dampende paa de rundhovede Piber med de lange Slanger.

— Naa, Du kunde ikke drive det til et Laudabilis, liden Ludvig? sagde Licentiaten.

— Nej, jeg faldt i Dogmet om den reale Tilstedeværelse af Herrens Legeme og Blod i Nadveren og Distinktionen mellem Lutherus og Calvinus i den Artikel.

— Den er saamænd ogsaa subtil nok. I de øvrige Discipliner?

— Det vekslede med Lauder og Hauder. Endda admodum laudabilis i det gamle Testamente.

Sapristie! Er Du saa ferm in Hebraicis?

— Professoren kan ikke meget af dette sære Maal, med dets Etymologi, der er knoldet som en Brakmark, og dets Syntaxis er saare intrikat at udfinde. Men siden jeg fik fat i Michaëlis og blev af ham undervist i, at Sagnene om Skabelsen er af to Autorer, blev min Kuriositet pirret og jeg læste i det sidste halve Aar næsten kun Hebraisk. Det tog paa Kræfterne, men det var sundt.

— Ja en stor og stærk Kleppert som Du, skal helst have noget, Du han lægge Kræfter i.

— Men tror Du, at det meste i det gamle