Side:Gamle billeder.djvu/397

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

393

Testamente er mere end Sagn? Og tror Du ikke, at de gamle Jøder har havt flere Guder?

— Det Hele er kun Sagn. Men din sidste Kvæstion er endnu for hasarderet.

— Tror Du paa, at dette Maal var Menneskehedens oprindelige og blev talt overalt før Forstyrrelsen ved Babylonstaarnet?

Nugæ clericorum! (Præstesnak). Men hæng ret i med det Studium. Du vil finde artige Ting frem. Jeg har desværre aldrig ret kunnet faa Haand i Hanke med det. Jeg er nu en Gang opsat paa Filosofien. Ser Du den store Oktav der? Lærredsbindet og det røde Snit? Den, der ligger paa Bordet?

— Lad se ... Kants: „Kritik der reinen Vernunft“. Ja jeg har hørt tale om denne Professor til Kønigsberg, der skal se saa grant, men jeg har og hørt, at hans Subtiliteter overgaa gemene Dødeliges Fatteevne.

— Ja bi helst nogle Aar, inden Du giver dig i Lav med ham. Men husker Du fra Platos Symposium, hvorledes Sokrates ligner sig selv ved de stygge Satyrbilleder, der naar de blive lukkede op, vise sig at være Gemmer for prægtige Gudebilleder. Ret ligedan gaar det med denne Bog. Sokrates’ herlige Aand var selv dækket af et hæsligt Legeme ligesom disse herlige frigørende Tanker bag en haard og ru Skal. Bag den straaler fri og selvtænkte Tanker. Immanuel Kant er vor Tids Sokrates. Denne pillede det sofistiske Spind af For-