394
idens tankeløse Dogmer eller Fabler op og spottede dem, der bøjede deres Hovede i Tro paa gamle Dicta og Responsa. Jeg har været Aar og Dag om at læse denne Bog, og ingenlunde tror jeg at have fattet Alt. Og paa din Alder var jeg saa stærkt optagen af stærke Passioner i skønne Ord af sode Følelser i poetisk Veltalenhed, som hos Goethe, Schiller, Jean Jacques og Bernardin de Saint-Pierre. Men, nu naar jeg ager paa denne Tyskers skumplende Fragtmandskærre, smelter Tovenes Skrigen og Hjulskinnernes Skuren hen i en Sang til den fri Tankes Pris. Han overbeviser, mens Poeterne overtaler. Naar Du ret faar ham i Tale, vil Du ret le ad Teologernes snørklede Spekulationer. De ligner de gammelmodiske Allongeparykkers forbandede Kruseduller og din Faders gamle Dogmatikere med deres abstruse Snak.
De to Venner vænnede sig til saadanne Diskussioner. De bleve holdte hver Aften i Studerekammeret, mens Tromleovnen buldrede, og Jomfru Lindbæks Rok surrede. Thi skønt Præstens Kousine ikke forstod synderligt af, hvad der blev talt, vilde hun gerne lytte til sin Fætters Røst og beundre hans megen Lærdom i al Uskyldighed. Hun kom ogsaa til at holde af hans unge Ven, hægede og puslede om ham paa en langt mere forstaaende Maade end den skikkelige Abelone Jeremiædatter i Randlev Præstegaard i hans Barndomstid.
