44
ligesom sin pietistiske Formand, og det bliver værre, jo ældre og federe han bliver.
Han selv, Degn Lars Kristensen, fik for Resten ogsaa let Taarer i Øjnene. Sligt fulgte med Korpulencen ligesom hyppig Vandladning med megen Øldrikning. Disse Naturlove mente Degnen at have udfundet.
Herskabet forlod Pulpituret, mens Præsten steg ned af Prædikestolen. Den øvrige Menighed blev siddende under Psalmerne og Mesningen, lige til Degnen havde endt sin Udgangsbøn.
Men da Magister Masmann gik ene hjem over Kirkegaarden, rystede han de foldede Hænder mod Himlen og sagde:
— O, tempora o mores! Ja, ja. Forargelsen kommer fra oven. Naar en salvet Dronning bliver en tysk Bartskærs Bislaaperske, hvad kan man saa vente sig af en stor Herre, der har været Ambassadør i vore Tiders Babylon eller Sodoma og Gomorrha? Men jeg vil takke Gud, fordi han lagde mig disse Ord paa Læben i mit posticulo. I al Ydmyghed tør jeg vove at benævne dem θεοπνευστοι. Hm — gamle Magister Sextus har ej glemt sin Græsk. Tvi dig an Ludvig, med det „hæsitanter“ (maadelig) for Græsken ! …. Men — min Prædiken var god. Min salig Fader Dr. Athanasius Masmann smiler uden Tvivl ned til mig fra sin Himmel.
Som Magisteren græd ved sine Ord paa Prædikestolen, bragte nu denne tilfredsstillende Selvkritik atter Taarer i hans Øjne.
