Spring til indhold

Side:Gamle billeder.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

53

jeg, at samme Pasquil er morderisk mod Religion og gode Sæder, hvorfor den er bleven strængelig forbudt af det højærværdige teologiske Fakultet ved Københavns Akademi, og sagtens er Forbudet blevet konfirmeret af det høj-kongelig danske Kancelli. Vil din Hund være klogere end Kongens Kancelli og det samtlige teologiske Fakultet, af hvis Lærdom Du om et Par Aar skal suge Visdommens Honning ind, Du Spyttegøg! Jeg befaler dig at tale!

— Min Fader! Denne liden Bog indeholder saa søde og liflige Ord, viser En saa meget, der har levet inde i Ens Hjerte, som man aldrig har vidst laa derinde, og som denne Bog lader strømme ud i Ord, der er som den yndigste Musik.

— Hold dog din Mund! siger jeg.

— Men min Fader befalede mig jo at tale.

— Men jeg forbyder dig at prise et forbandet liderligt Skrift. Den Slags Pasquiller skal den Vej — ligesom Pavens Bulle mod Dr. Martin Luther. Hjælp at rejse din Fader fra det formaledidede Savelad af en Stol.

Ludvig beredte sig til at tage et Tag i sin svære Fader. Men denne tabte Taalmodigheden og sparkede ved Hjælp af sin bredsnudede Sko Kakkelovnsdøren op og kylede Goethes lille Skrift ind i Ovnen. Ludvig var lige ved at ville hindre det, thi Bogen tilhørte hans Konrektor. Men han saa straks, at hans Faders Daad var unyttig, da der ikke var Spor af Ild i den opbunkede gule