54
Tørveaske. Magisteren var for hidsig til at bemærke det. Bogen kunde i det højeste blive lidt lunken paa Bindet.
Magister Masmann fik fat paa en i Læder indbunden langt tykkere Bog. Den var paa Fransk. Det Sprog var han ukyndig i, læste blot Forfatterens Navn Jean-Jacques Rousseau, Citoyen de Genève. Han kløede sig under Parykken og sagde:
— Jeg véd nogenlunde, at denne Russo var en forløben Bønhas, der rendte fra sit Handværk og blev Papist, men at han siden igen blev Kalvinist. Men trods disse Hæretikeres højst afskyværdige Lære om Nadveren om Prædestinationen fra Evighed af, er de dog bedre end Papisterne. Disse Hunde brændte en af hans Bøger, saa der maa dog vel have været noget Godt i den. Den kan Du foreløbig beholde.
— Vil min Fader læse den først.
— Hold din Mund, Grønskolling. Jeg læser ej det Snøvlesprog. Men jeg handler aldrig uden grundig Meditation. Nu er din Carcer hævet og Du kan gaa ud for din Sundheds Skyld og lufte dig efter den megen Julemad, at ikke dit Blod skal blive tykt og surt.
