75
jeg, Deo volente, sagde Ludvig, respektfuldt afleverende Svaret.
— Eller Diis volentibus, sagde Baronen
Ludvig saâ ret tillidsfuldt op mod den lokale Magnat.
Baron Urne fortsatte:
— Den unge Karl vil vel være Candidatus Sanctissimi ministerii. Monsieur Louis behøver ikke at blive rød. Den Stilling fører til det nyttigste Embede for den, der forstaar at røgte det … i … i unisson … i Endrægtighed med det Ny, der vil avancere. Saa kan de gamle Herrer jo endnu i nogen Tid klage over, at deres Sønner ikke gør dem Glæde — he, he, he! hvad min unge Monsieur? Hvis jeg endnu lærdes blandt de Dødelige, og jus patronatus endnu holder sig — trods Tidsstrømmene — saa kan jo den unge Monsieur faa Randlev og saaledes let komme i Kald.
I samme Øjeblik kom Damen i Pelsen tilbage fra sin Promenade.
Ludvig saâ nu det brungule Ansigt med de stærke Træk i al dets Kødfylde, og et Par varme Øjne dvælede et Øjeblik i hans. Han læste underlige Ting i de Øjne. Han havde aldrig set en Gazelle, men havde læst et eller andet om et saadant Dyrs Øjne. Han havde tidt set en Ko, men han jog Tanken om et Koøje fra sig.
Damen syntes at ville sige noget til Baronen. Han lænede sig ud og gjorde en utaalmodig Haandbevægelse til Baglakajen, der straks var ved Haan-
