tilsvarende ansvar, men kun for så vidt angår ministeriets egne sager. Når han har brugt udtrykket "hele tiden", tænkte han ikke på sin tid i opposition, hvor han var medlem af Markedsudvalget. Han var også i den tid opmærksom på spørgsmålet. Det var hans opfattelse, at den borgerlige regering ikke var så optaget af at passe på artikel 235. Udgangspunktet for hans vurdering af rækkevidden af artikel 235 stammede fra den fortolkning, der blev lagt til grund i 1972. Han har hele tiden været af den opfattelse, at artikel 235 skulle fortolkes så snævert som muligt. Det er hans opfattelse, at artikel 235 ikke dækker præamblen, men kun de operative artikler, idet artikel 235 tilsigter at udfylde de tomrum, der findes. Han var i 1972 og de efterfølgende år, hvor han var udenrigsøkonomiminister, i konstant debat med folk, der syntes, at befolkningen var vildledt, da det blev anbefalet, at man skulle stemme for, at Danmark tilsluttede sig Traktaten i 1972. Det, man i den forbindelse fremdrog, var artikel 235 og præamblen. Han understregede i den debat, at der var tale om en udfyldning, og at man ikke gik videre, end man havde givet udtryk for over for befolkningen. Når han i artiklen i B.T. har givet udtryk for, at spørgsmålet om anvendelsen af artikel 235 ikke var så vigtigt i forbindelse med forbindelse med vedtagelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet, skyldes det, at alle var enige om, at det var vigtigt og hensigtsmæssigt at gennemføre dette direktiv. Der var således politiske grunde til, at det var hensigtsmæssigt at gennemføre dette direktiv på grund af den holdning, som Frankrig og Italien havde indtaget. Det var vigtigt at bestemmelserne om fuglebeskyttelse kom til at gælde i Europa som helhed, for at kunne få den tilsigtede virkning. Juridisk Tjeneste gav udtryk for, at direktivet efter dens opfattelse faldt inden for rammerne af, hvad man kunne vedtage med hjemmel i artikel 235. Han har også som ordfører for oppositionen været inde på disse spørgsmål og har fundet, at det har været væsentligt, når han har påtalt en for vid anvendelse af artikel 235. Der kræves efter hans opfattelse ikke samme hjemmel til vedtagelse af f.eks. 4-årige handlingsprogrammer som til vedtagelse af egentlige direktiver, men handlingsprogrammerne er ikke tilstrækkelig hjemmel til at gennemføre direktiver. Dette kræver en særskilt artikel i trakta-
