Side:Grundlovssagen.pdf/81

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 81 -

somhed ikke med rimelighed kunne siges at have en sådan forbindelse med virksomhed af økonomisk karakter, at oprettelsen af Fonden kunne betragtes som liggende i naturlig forlængelse af den målsætning, der er nedlagt i traktaten.

På mødet i Det europæiske Råd blev det vedtaget, at Fonden skulle oprettes ved "ved aftaler, der indgås af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet", dsv. ved en almindelig folkeretlig traktat, der dog fik en vis tilknytning til medlemsstaternes samarbejde inden for EF.
Fondsaftalen blev undertegnet af medlemsstaternes udenrigsministre den 29. marts 1982 og fremtræder som en sædvanlig folkeretlig traktat.
Den endelige oprettelse - der først kan ske, når aftalen er ratificeret af deltagerlandene - forberedes for tiden af Den forberedende Komité, hvor hvert land har én repræsentant.
Spørgsmål 7
Hvordan vil retsgrundlaget være for fremtidige indbetalinger?
Svar:
Som nævnt i bemærkningerne til forslaget er det forudset, at der ydes tilskud over EFs budget til Fonden. I givet fald forudses det at ske på grundlag af en forordning med hjemmel i art. 235.
ad besvarelsen af spørgsmål 5 og 7
Spørgsmål 11:
Der ønskes en nærmere redegørelse for den tilsyneladende modstrid, der synes at være imellem de 2 nævnte besvarelser, idet det af svaret på spørgsmål 5 fremgår, at Danmark sammen med et andet land i sin tid modsatte sig anvendelsen af artikel 235, mens det af svaret på spørgsmål 7 fremgår, at artikel 235 skal danne hjemmel for fremtidige indbetalinger til Fonden.
Svar:
Når Danmark i sin tid gik imod anvendelsen af art. 235 som grundlag for oprettelse af Europafonden, skyldtes det, at Fondens oprettelse og indholdet af dens fremtidige aktiviteter efter dansk opfattelse ikke kunne siges at være et led i det samarbejde, der er omfattet af EØF-traktaten. Der var derfor ikke indholdsmæssigt noget grundlag for at anvende art. 235, jfr. svaret på spørgsmål 5.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 10, kan der i en række tilfælde ydes tilskud fra EFs budget til forskellige aktiviteter, der ikke er led i en etableret EF-politik. Når rådet skal træffe beslutning herom, kan art. 235 anvendes som grundlag for den finansielle beslutning.
Der sondres således mellem en beslutning af indholdsmæssig karakter og en beslutning af finansiel karakter, idet sidstnævnte ikke har kompetencemæssige konsekvenser. Denne sondring har rod i en praksis, der går tilbage til tiden før