109
min personlige Udtryk af Deltagelse og kan vistnok endnu være min Stedfortræder ved Bisættelsen — —
"Se, hvor han faar det trukket i Længden fra Dag til Dag!" —
— Men kan Eders Høiærværdighed undvære min Tjeneste saa mange Dage?
— Det vil være — hm — meget ubekvemt for mig, ganske vist. Men det faar ikke hjelpe. Jeg maa skrive alle mine Breve egenhændig, hvilket vil være værst for dem der skal læse dem — eller jeg faar øve Taalmod i Penneførelsen; det er maaske godt ogsaa en Gang at være tvunget til det. Vigtigere Skrivelser kan jeg maaske diktere en af Husets Damer — Eders Veninde, Frøken von Laufen, har vist en god Haand. I alt Fald faar jeg hjelpe mig som bedst jeg kan. —
— Men jeg troer sikkert, at jeg maatte kunne naa Telheim mindst en halv Dag før og afgjøre Alt dér endnu imorgen, hvis jeg i Stedet for at tage Veien over Weltenborg — —
— Nei, nei, nei! Jeg har lagt Eders Reise med velberaad Hu. Ikke blot fordi Klostret har en velforsynet Stald, skjønt det er af Vigtighed, da det ikke er saa let som Eders Ukyndighed forestiller sig det at gjøre en maadelig Rytter bereden. Nei, jeg lægger særlig Vægt paa at I underveis kommer til at tale med Prioren, til hvem jeg vil give jer et Brev med. Han er en Mand med megen Erfaring i disse Sager … Naa, altsaa Brevet til Mittelmynster bringer I mig om en Timestid til Underskrift —
En Haandbevægelse understreger Afskedigelsen.
Men hans Famulus bliver staaende og rømmer sig.
— Angaaende Tilstanden der nede i Byen — —
— Ja, ja, vi har jo talt om det igaar Aftes. Som sagt,
