114
I høi Grad ubeleiligt for ham selv! For sidder han ikke just i Midtpunktet af et vidtspændt Traadevæv — fine Traade og stærke, seige Traade, der uimodstaaelig kildre hans Edderkoppenatur. Og nu skal just en brutal Haand føre ham bort, saa at han ikke kan spinde videre og knytte disse Masker, til saa fin en Flue som Fru Renata sidder fangen i Nettet!
"En Lykke, at jeg dog endnu igaareftermiddags kunde hjelpe liden Gertrud med at plukke Jordbær paa Skrænten og ved den Leilighed fik ud af hende, hvordan det egentlig har været mellem ung Ottomar og denne Renata. Altsaa en utro Elsker, som er trofast — det er ret en Rolle for min Herre og Mester. Og hvor dybt han stikker i den, det viste sig da tydelig nok just nu, da jeg gav ham et Glimt — og det et ganske kraftigt Truselglimt — af Forholdene dernede. En deilig Kjættermester! han vil gjøre Alt for at beskytte hende. Det er derfor jeg skal bort — og en Smule tillige for at han mere uforstyrret og uiagttaget kan drive sin lille Elskovshandel her — som allerede igaar. Og da han fandt paa at sende mig bort, vidste han endnu ikke noget om Faren dernedefra. Saa meget længer bort med denne Famulus! Det skulde ikke undre mig, om han havde fundet paa noget Nyt, naar jeg bringer ham Brevet til Underskrift. En lille Afstikker til Augsborg — eller Sligt.
"Og hvem veed om jeg, naar jeg kommer tilbage, ikke finder Reden tom. Det er det, jeg fremfor Alt maa forhindre — om muligt, for Spillet er blevet noget vanskeligt nu, og ikke saa lidt farligt … Ja ja, jeg vil ikke glemme mit Stigbøilebæger og ikke forsømme at hviske min Ven Stephen Kromand en Djævel i Øret … at hans forhenværende Madmoder frygter ham og sætter ondt for ham hos sin Galan, Hns. Høiærværdighed, saa hans eneste
