Side:Guds Venner.djvu/148

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

140

Byens Kjøbmandsbod og som han var kommen under Veir med at hun kunde have Brug for. Han gribes af uimodstaaelig Længsel efter at gjense den forkrøblede Birk, der hænger ud over Floden; efter at sidde paa den løibænkformede Rod af den undersætsige Bjergfyr, hvor han sad den Dag de havde plukket Hindbær sammen og havde skjændtes og hun var løbet bort fra ham i Vrede; efter at staa dernede paa Broen og se op paa den kjære gamle Borg.

"Jeg vil komme tilbage badet i Sved, men bedre det end at sidde her og koge indvendig."

Og som han allesinde har været en Mand, der, naar et Indfald bemægtigede sig ham, øieblikkelig maa bringe det til Udførelse, er der ikke gaaet mange Minutter, før han er udenfor Borgen og underveis til Byen.