202
— Maaske ikke saa helt og udelt. Men der er Forskjel mellem Vanhellige og Hellige; thi Hellige gives der, om end saare sjelden, hist og her, og paa ingen Maade i et Antal til at befolke Kirkekalenderen med. Fremfor Alt gives der Ædle og Uædle, Naturer, som stræbe op ad, ud af Naturen, til Aandeliggjørelse, og saadanne, der føle sig hjemme i Materien og stedse hilde sig fastere i dens Garn. Dette er en virkelig Forskjel, som findes i Verden og som ikke beroer paa Meninger og Anskuelser.
— Dog gives der Meninger og Anskuelser om de høieste guddommelige Ting, og Sandheden er kun een. Hvo der nu troer at have den rette Anskuelse, maa han ikke fordømme de Andre som skadelige og kjætterske, alt efter den Grad i hvilken de afvige fra hans — om han end ikke behøver at bekjæmpe Kjætterne med Ild og Sværd?
— Der gives saadanne forskjellige Anskuelser, og jeg vil sige dig, hvorledes det dermed forholder sig. Har ikke den store Apostel sagt: "Vi se her ligesom i et Speil." Dermed er alting sagt. Nu er der Speile med dunkelt og anløbet Glar eller hvis Glas er fuldt af Pletter og Blærer, eller med slet slebne Plader, som trække Billedet i Længden eller brede det ud til Siderne. Mange Folk nøies med Haandspeile, som en Landsbybarbers. Men saa er der ogsaa de store justerede Speile, alle slebne paa den samme Maade, som Glarmesterlavets øverste Raad og Oldermanden har foreskrevet at de skulle slibes, fordi det er bedst at se saaledes. Og læg nu Mærke til Følgende. Mange Rettroende speide med andægtig Flid og Iver i disse Speile for at finde Sandheden og hvad der kan tjene til deres Sjæls evige Vel og Frelse; og alle de, som kaldes Kjættere, gjøre det samme, idet de se ind i deres Speile. Her er nu aabenbart ingen stor Skilsmisse, thi hvad der maatte være af Forskjel, det ligger ikke i Men-
