203
neskene men i Speilene. Derimod er der en himmelvid Afstand mellem disse paa den ene Side og paa den anden den store Mængde, der slet ikke ser ind i Speilene, fordi det kun bekymrer den lidet hvad der kunde opdages dér, da den dog har nok af og tillige fuldt op at gjøre med at se og finde hvad der ligger ret for Næsen af den, ligesom Kvæget med sit Foder. Eller kan hænde at den leilighedsvis kaster et Blik i Speilet ogsaa, fordi den troer at den ved dets Hjelp kan komme i Besiddelse af nogle gode og nyttige Ting, som den uden det ikke vilde kunne finde. Ligesom Kvæget ogsaa stirrer ned i Kjæret, dog ikke for at se den blaa Himmel med de hvide Skyer, der speile sig deri og ellers er skjult for dets jordbundne Blik, men for at se hvor det bedst kan drikke. Nu ser du, hvor du skal trække Linien for at skjelne rigtig, og at de som trække den mellem "Rettroende" og "Kjættere" have delt forkert af; og du forstaar hvad jeg mener med dette Ord: "Der gives ingen Kjættere."
— Jeg forstaar det vel … Men — hvad er I egentlig for en Kjøbmand?
— Veed du end ikke det?
— Hvor skulde jeg vide det?
— Og dog har du hørt det fra Barnsben af.
— Hvorledes?
— Har du ikke alt som Barn hørt om hin Kjøbmand i Evangeliet, som søgte efter gode Perler? "Og da han fandt en kostelig Perle, gik han hen og solgte Alt hvad han besad og kjøbte denne Perle." Saadan en Kjøbmand er jeg.
— Saa var det kun billedlig at I kaldte Eder en Kjøbmand?
— Ikke blot det. Jeg var en Kjøbmand fra min Ungdom, som min Fader før mig.
