IV
— Hvem er det, der er kommet?
Gertrud og Konrad fare sammen som overraskede i en Sammensværgelse.
Renata er traadt ind. Iført en dunkel Kappe med en Hætte, der er slaaet op om Hovedet, staar hun dér for dem som en Fehm-Dommer paa Tærsklen ind til Sovegemakket, endnu med Dørgrebet i Haanden.
— Hvem er kommet?
— Har I ikke hørt det? Der er blevet banket paa Porten, og Gitterlaagen blev lukket op … I veed, hvem det er!
De vide intet, have intet hørt. Men de gribes af hendes egen Anelse, at der er noget galt paa Færde, at noget Truende har listet sig ind i Borgen og nærmer sig.
— Hys! —
Renata lukker lydløst Døren bag sig.
En Dør dernede slaar i. Der lyder Fodtrin paa Trappen — flere — to Par — et lettere og et sværere.
En Stemme gjenlyder dæmpet i det snevre Trapperum.
Det er Kurts. Aabenbart varskoer han blot den Fremmede at tage sig ivare ved det beskadigede Trin, dér hvor Trappen bøier om.
