32
iner-Huset, hvor Forstandersken vil vide at anvende dem paa det Bedste. Sørg for vor Gjæst, om han skulde trænge til nogen Forfriskning strax, som venteligt er efter en Dagsreise … Kom, Gertrud, der vil være fuldt op for os at skaffe.
Et Horn i umiddelbar Nærhed, mere udmærket ved Lydstyrke end ved musikalsk Velklang.
— Allerede! … Og vi ere saare langt fra at befinde os i en sømmelig Paaklædning til at modtage en Gjæst af saadan Rang og Værdighed.
Den Sortklædte er sprunget op ved Lyden af Kurens Horn.
— Et mea culpa — mea maxima culpa! hvis en profan Benyttelse af de hellige Ord kan tillades.
— I er da ikke selv kommen til Skade, Hr. Famulus? spørger en deltagende ungdommelig Kvinderøst.
— Et velbetænkt Spørgsmaal, Gertrud! og saa megen desto større Skam for mig, at jeg ikke længst har stillet det. Forhaabentlig kan vor Gjæst berolige os.
— Fuldkomment. Ingen anden Skade er sket end den, som min naadige Frue just beklagede og som turde være ringe nok, i Betragtning af at Hns. Høiærværdighed, naar han paa Tærsklen modtages af saa megen Skjønhed og Ynde, vil have saare ringe Blik tilovers for den ydre Hylle; ikke at tale om at den Samariter-Hensigt, der giver sig Udtryk i saadan Tarvelighed, og om hvilken jeg visselig skal underrette min Herre, ikke kan andet end røre Biskoppens menneskekjærlige Gemyt.
Idet han i høi Grad til egen Tilfredshed bringer denne ciceronianske Periode til harmonisk Afslutning, danner den Sorte Sidestykke til Hushovmesteren.
Mellem de to bukkende Dørvogtere forlade Damerne
