Denne side er blevet korrekturlæst
33
den allerede næsten mørke Stue. Begge med bankende Hjerter; den ældste bleg, i Skyggen af tunge Erindringer; den yngre blussende i Dæmringslyset af det opdukkende Spørgsmaal, om vel en Del — selv en nok saa beskeden Del — af "saa megen Skjønhed og Ynde" er at sætte paa hendes egen jomfruelige Regning.
