40
terier, da jeg til mit levende Mishag maatte afbryde samme, for at fortsætte min Reise. Da han nu opholdt sig her paa sit Kjøbmandskabs Vegne, for at befæste gamle Forbindelser og knytte nye, opfordrede jeg ham til ogsaa at opsøge Borgen Langenstein i disse Dage, medens jeg opholdt mig dér; hvad han da ogsaa lovede mig.
— Vi leve her saare tarvelig og have, som I kan tænke Eder, liden Brug for hvad en saadan bereist Kjøbmand kunde ønske at afsætte. Men for Eders Høiærværdigheds Anbefalings Skyld skal han visselig faa en god Velkomst. Og nu maa jeg maaske føre Eders Høiærværdighed ind, hvor I kan hvile, imens jeg og min Frænke her, min afdøde Husbonds Søster, sørge for, at hvad Huset kan byde ikke fattes til Eders Vederkvægelse.
— — — — — — — — — — — — — — —
Da Renata og Gertrud komme tilbage gjennem den nu tomme Hal for at begive sig til Stegerset, bliver Borgfruen tankefuld staaende paa den samme Flise, hvor hun stod ved Bispens Side og berører standsende sin Frænkes Arm.
— Hvad mener du om den Kjøbmand, Gertrud?
— Kjøbmanden? spørger den unge Pige.
— Ja, som Bispen talte om.
Gertrud, der med et forundret Spørgsmaal har set sin Frænke i Øiet, da denne saa pludselig taler om en Kjøbmand, vender Blikket bort og bliver blussende rød.
Hun havde her i Hallen været fuldkommen optagen af at betragte Famulusen, hvis Ansigtstræk hun oppe i Kamret i det mer end sparsomme Dagslys kun halvt gjættende havde skimtet. Her i Fakkelskjæret viste de sig skarpere og langtfra saa ungdommelige, som hun
