152
Social Pessimisme.
derne. Men der stilledes dog den store Opgave for hver Enkelt at blive til en selvstændig og ejendommelig Personlighed; der blev anlagt en Mængde selvstændige Udgangspunkter for Slægtens Liv. En større Inderlighed i det menneskelige Liv, helt nye Erfaringsomraader af stor Værdi banedes der derved Vej til. Selv om Individernes Virken ikke gaar saa let og instinktmæssigt for sig som i det gamle Samfund, saa er der dog opnaaet et stort Gode. Under Udviklingens Gang tabes der uundgaaeligt Noget, hver Gang der vindes Noget. Det er nu én Gang saa. Men det er uberettiget blot at se paa hvad der tabes. Det Højeste vilde ganske vist være at forene det Værdifulde fra de tidligere Udviklingstrin med det Værdifulde fra de følgende Trin. Men det er et Ideal, som ikke fuldt kan naas, skønt det har sin store Betydning at holde sig det klart for Øje. Den pessimistiske Anskuelses Mission er at hindre os i at glemme det.
Ikke blot en større Selvstændighed og Inderlighed bliver mulig, men ogsaa et større Samfund. Staten og Menneskeheden, det er Begreber, der først kunne udvikles, naar den patriarkalske Ordning løslader de enkelte Individer og tillader dem at føle sig i menneskelige Forhold, selv om de skilles fra det oprindelige Hjemsted. Ogsaa denne Side af Udviklingen frembyder sine Farer; de snevrere Kredse, med deres umiddelbare og derfor hjerteligere Berøringer, skydes let til Side for de større, men mere abstrakte Forhold, og Livet kan derved lide i Kraft og Varme. Men i sig selv var det dog en stor og betydningsfuld Udvidelse af Menneskelighedsfølelsen, der fandt Sted, da Stat og Menneskehed bleve ledende Ideer i det menneskelige Liv. Skranker nedbrødes, som paa mange Maader medførte Hæmmelse og Strid[1]. —
- ↑ I „Dansk Bondeliv, saaledes som det i Mands Minde førtes, navnlig i Vestjylland“ (København 1889) har Pastor H. F. Feilberg givet en interessant Skildring af Livet, ogsaa samfundslivet i Landsbyen, saaledes som det førtes, for de moderne Reformer, de udvidede Færselsmidler. Oplysningen og den politiske Bevægelse bragte nye Forhold og en ny Aand til Veje. Jo større den Kærlighed og Forstaaelse er, med hvilke Forfatteren dvæler ved den gamle
