161
Hedenske Sandhedssøgere.
man forstod, og hvad man ikke forstod, hvormed tillige fulgte Grænsen mellem hvad man kunde gøre, og hvad man ikke kunde gøre, — saa indskærpes nu paa langt mere indtrængende Maade Følelsen af egen Ufuldkommenhed som Betingelse for Fremgang. For at tage et enkelt Eksempel: blandt Tegn paa, at man gaar frem, anfører Epiktet (i sin »Haandbog« 48, 2), at man i sig selv ser en Fjende og Forræder. Dette udsiges med en Betoning, der er langt skarpere og tyder paa langt større Erfaring end den, der fandt Udtryk i den sokratiske Ironi.
Der er i alt dette saa Meget, der kunde minde om de kristelige Forestillinger, at det ikke er underligt, at man har ment at maatte antage kristelig Paavirkning paa de senere Stoikere. Man har f. Eks. antaget, at Seneca skulde have staaet i Forbindelse med Apostelen Paulus. Den Brevveksling, som gaar under disse to Mænds Navn, er dog et Makværk, og den hele Antagelse usandsynlig og unødvendig. I den Titel, Oversætterinden har givet det foreliggende Skrift, og som er heldigere end Originalens Titel »seekers after God«, da det Religiøse dog ikke er det eneste eller en Gang Hovedsagen hos disse Mænd, er der ligesom en Genklang af Forundring over, at disse Mænd, skøndt de stod udenfor Kristendommen, dog ere naaede saa vidt som de ere, eller rettere over, at de i det Hele vare inde paa denne Vej: Hedninger — og dog søgende efter Sandhed! Denne Modsætning er i Virkeligheden ikke tilstede. Iveren for at finde Sandheden har været nok saa stor udenfor Kristendommen som indenfor den. Ogsaa den ældre Oldtid vidner derom. De her omhandlede Mænd fortsætte kun paa deres Vis de tidligere Tænkeres Værk, drage deres ejendommelige praktiske Konsekvenser af dette. — Den valgte Titel har dog den Fordel, at den vil vække Opmærksomhed for et Problem, der vil vinde stedse stigende Betydning: Sandhedsbestræbelsens Uafhængighed af religiøse Bekendelsers Skranker.
Den engelske Bog, som Oversætterinden med stor Kærlighed og Omhu har gengivet paa Dansk, yder god Hjælp og let Adgang til at stifte Bekendtskab med nogle af Oldtidens ædleste Aander. Skøndt Forfatteren er Teolog, stiller
