233
Kampen mellem gamle og nye Tanker.
de Konservatives Glæde over det Bestaaende eller Encyklopædisternes Glæde over den nye Oplysning. En lignende Stilling indtog Lessing over for Ortodokse og Rationalister i Tyskland, og Kant over for Dogmatismen og Skepticismen. Begge ere de — især Kant — paavirkede af Rousseau. Ingen af disse Mænd vilde tilbage til det Gamle, saa lidt de vare tilfredse med det Nye. De ventede — hver paa sin Vis — det tredie Rige. Kant, den største Tænker af de tre, har tydeligst formuleret sit Forhold til de to Retninger, fra hvilke der var at tage Afstand. Han forkastede ligesom Skeptikerne de dogmatiske Systemer, men han gjorde det ikke blot gennem negativ Kritik. Han søgte at forstaa, hvorledes Systemerne kunde blive til, forstaa den aandelige Trang og Evne, som fik Luft i dem, og som kunde blive ved at leve, selv om den fik Luft paa anden Maade. I denne Tilbagegaaen fra de færdige Systemer til deres første Motiver og i denne Undersøgelse af, hvor vidt disse Motiver kunne vedblive at virke under andre Forhold og paa andre Maader, finder jeg Kants største Gerning. Derved blev paa en Gang Kontinuiteten med Fortiden reddet, og Udsigten til Fremtiden holdt aaben. Kant har derved stillet hele Aandsvidenskabens Program. Vi lære Menneskeaanden at kende gennem dens Værker. Men de færdige Værker, de fuldt udførte Trosformer og Tankesystemer blive let en død Skat uden Forbindelse med vort eget Liv og derfor ubrugelige for dette. Derfor maa vi trænge ind til de Krafter, der have frembragt Værkerne, for at se, om de endnu staa til vor Raadighed, og for at se, paa hvilke Vilkaar de nu maa virke.
I det Aarhundrede, der er gaaet efter Rousseau, Lessing og Kant, kan der paavises to Hovedretninger i den filosofiske Tænken. Den ene kalder jeg Romantiken, den anden Positivismen. Den ene søger Problemernes Løsning ad spekulationens og Kontemplationens Vej, den anden gennem Konstatering af Kendsgerninger og Refleksioner over Kendsgerninger. De staa skarpt imod hinanden, da de tage deres Udgangspunkt ved de modsatte Grænser for Erkendelsen. Den ene vil stige ovenfra ned, den anden nedefra op. Men
