234
Kampen mellem gamle og nye Tanker.
det skulde da gaa underligt til, om de slet ikke mødtes. Og en nærmere Undersøgelse viser da ogsaa, at begge Retninger, hver paa sin Maade, følge Kants Program for Aandsvidenskaben. Karakteristisk for begge Retninger er en dyb Forstaaelse af Middelalderen og i det Hele af tidligere Tiders Aandsliv, en Utilfredsstillethed, maaske endog en Uvillie ved den blotte negative Kritik, og Udblik til en ny Tid, da positiv Fylde og kritisk Refleksion, fælles Grundsyn og individuel Frihedstrang ikke længere skulle staa fjendtligt over for hinanden. Gennemgaaende opfatte de da ogsaa den nærværende Periode som en Overgangstid, en Brydningens Tid, som de ufærdige Begyndelsers Tid. Dog have — mærkværdigt nok — Romantikerne større Tilbøjelighed til at anerkende den givne Tingenes Orden end Positivisterne.
I Fichte's Grundzüge des gegenwärtigen Zeitalters (1806) finder Læren om de tre Stadier maaske sit klareste og mest energiske Udtryk. Efter Instinktets og Autoritetens Periode kommer en Periode, der betegnes som den tomme Friheds Periode, hvis Karaktermærke er »Auf- und Ausklärung«. Glad ved Oplysning og Kritik vender man sig med Stolthed fra Fortidens Mørke. Negation og Egoisme raade. Men Tænkeren ser hen til en ny Tid, hvor en grundigere Videnskab og en højere Kunst vil føre til en ny Livsanskuelse, der lader alle aandelige Fornødenheder, Hengivelsen saa vel som Refleksionen, komme til deres Ret. Omtrent samtidigt betegnede Saint-Simon i Frankrig det 18. Aarhundrede som en kritisk, revolutionær Periode, der nu skulde afløses af en organisk Periode. Hans Disciple generaliserede Modsætningen mellem organiske og kritiske Perioder og fandt den komme igen paa forskellige Punkter af den historiske Udvikling. En organisk Periode er karakteriseret ved Fasthed og Sluttethed i Tro og Tanke, og ved aandeligt Fællesskab. I den kritiske Periode raader derimod Tvivlen og Antagonismen paa Troens og Associationens Bekostning. Medens Fichte er paavirket af Kant, og gennem ham af Rousseau, synes Saint-Simon nærmest at være kommen til sin Opfattelse gennem Refleksioner over Industriens og Videnskabens Udviklings-
