237
Kampen mellem gamle og nye Tanker.
Skønt en sammenlignende Betragtning af de to Hovedretninger i det sidste Aarhundrede, der kunne betegnes som Romantiken og Positivismen, finder større overensstemmelse, end man paa Forhaand skulde vente, med Hensyn til et saa væsentligt Problem som det, vi her betragte, saa er der dog et andet Træk, der ikke kan Andet end paatrænge sig den, der betragter Aandsudviklingens Gang i vort Aarhundrede. Det er den Maade, paa hvilken Modsætningerne skærpes. Ikke tilfreds med den Anerkendelse og Sympati, baade Romantik og Positivisme lægge for Dagen over for den gamle Tro og den gamle Tingenes Orden, udfolder Autoritetstroen sig i Løbet af Aarhundredet med stedse større Konsekvens og i stedse mere ekstreme Former. Mellemstandspunkter knuses. Inden for den katolske Kirke bortfalder Gallikanismen, Pavens Ufejlbarhed proklameres, og al anden Filosoferen end den, der følger i Thomas Aqvinas' Spor, forkastes. Og ligesom den katolske Teologi gaar tilbage til det 13. Aarhundrede, gaar den protestantiske Teologi tilbage til det 17. Aarhundrede. Fra standpunkter som disse føler man ikke Trang til noget tredie Rige. Det ene Fornødne antages at være traadt ind i Historien en Gang for alle, og al Tidens Uro og Nød udledes af, at man ikke holder sig til det. Med Medlidenhed ser man ned til Filosoferne, der plage sig med at finde Vilkaarene for det aandelige Livs Bestaaen, ligesom de, der staa paa Bredden, se paa de Skibbrudnes Kamp med Bølgerne. Paa den anden Side er der dem, der mene, at Opløsningens Værk, som Renaissancen og Revolutionen have indledet, ikke kan stanses. De glæde sig maaske endog ved Opløsningen og anse Opløsningsprodukterne for Udviklingens højeste Produkt. Kritiken og Negationen have udbrændt Evnen og Trangen hos dem til positivt Liv, til Hengivelse og til aandeligt Fællesskab. De føle ikke Trang til et tredie Rige, og selv om de føle den, saa anse disse »trætte Mænd« det for umuligt, at det kan komme; langt snarere end at hige fremad kaste de sig tilbage i den gamle Tros Arme.
Men over for dette unægtelige Faktum, Modsætningernes Skærpelse paa det aandelige Omraade, maa vi henvise til
