24
Tvivlens Historie i den nyere Tid.
ad Erfaringens Vej ikke kan bevise, at Naturens Ophav besidder Visdom, Retfærdighed og Godhed. Naar man forarges over den aabenbarede Religion, saa er der, lærer Butler, nok saa Meget at forarges over i Naturen. I Naturen lider f. Eks. den Uskyldige ofte for den Skyldige, lige saa vel som i den kirkelige Forsoningslære. Butler's Skrift, der — i Modsætning til den herskende Optimisme — fremhæver den mørke, disharmoniske Side ved Naturen, især saadanne Træk, som man nu henfører under Synspunktet af den blinde Kamp for Tilværelsen, spillede en indgribende Rolle i den religiøse Diskussion i det følgende Aarhundrede og har bl. A. stærkt paavirket James Mill's og Stuart Mill's religiøse Anskuelser. — Ogsaa et andet Savn føler man her ved den historiske Fremstilling. Det vilde have været naturligt her at omtale Mandeville's Bifabel med dens Grundsætning, at Samfundet kun kan trives og Civilisationen blomstre paa Moralens Bekostning, et Indlæg af ikke uvæsentlig Betydning i den moderne Skepticismes Historie, og som særligt vilde have været af Interesse for Dr. Starcke, der i det Følgende saa stærkt fremhæver det Problem, hvorledes individets Lykkestræben kan forenes med Samfundets Krav. — Endeligt vilde det have været interessant, om Forf., der dvæler ved flere mindre betydelige Mænd fra den literære Kreds, der omgav Frederik den Store, i Stedet derfor havde belyst den filosoferende Konges eget Forhold til de i Bogen omhandlede Spørgsmaal. Kongens Overgang fra Wolffs Dogmatisme gennem Bayles Skepticisme til Lockes Empirisme vilde være af Interesse til Belysning af »Skepticismen som Led i de aandelige Bevægelser siden Reformationen«, ligesom hans definitive Anskuelser betegne en ejendommelig Modifikation af den i Oplysningstiden herskende »naturlige Religion«. —
Men alle disse Bemærkninger rokke ikke ved Værdien af det historiske Parti i Bogen. Forfatteren har — ved at føre sin Fremstilling igennem til Hume, Rousseau, Kant og Stuart Mill — klart bevist sin Hovedsætning, at Skepticismen ender med at have en helt anden Karakter og indtage en anden Stilling end ved sin Begyndelse. Den begyndte som Udtryk for Mistillid, Beskedenhed eller Forsigtighed.
