52
Sindsbevægelsernes Fysiologi.
agt o. s. v. Denne Inddeling stemmer i det Hele med den, som den nyere Psykologi lægger til Grund, som det jo ogsaa er den naturligste Fremgangsmaade at gaa fra det Elementære til det mere Sammensatte. Man kunde dog maaske gøre Indvendinger mod den Maade, hvorpaa Forf. i det enkelte drager Grænsen mellem de to Grupper af Følelsesfænomener. Til de simple Følelser, der benævnes Sindsbevægelser, burde ogsaa Forundringen være regnet. Der er et Element af Forundring, hver Gang et Sanseindtryk kommer til Bevidsthed, idet det er en Betingelse for enhver Fornemmelses Opstaaen, at den Tilstand, Indtrykket fremkalder, staar i en vis Modsætning til den forudgaaende Tilstand. Jo mere et Indtryk er forskelligt fra det foregaaende, og jo pludseligere det kommer, des stærkere bliver det Element af Forandring, som gør sig gældende, 0g som kan danne Indledningen til meget forskellige Sindstilstande (Frygt, Skuffelse, Foragt og Kærlighed o. s. v.). Der er saa meget des mere Grund til at fremhæve dette, som den Grænse, Forf. vil hævde mellem de to Grupper af Følelsesfænomener, næppe vil kunne fastholdes, uden naar man til de af ham anførte Skelnemærker føjer endnu et, nemlig at Sindsbevægelserne mere have Karakteren af pludselige Opbrusninger, medens de egentlige Følelser eller Lidenskaberne ere fastere, varigere, mere indgroede Tilstande.
Disse Sindsbevægelser vil Forf. nu studere ved Hjælp af den fysiologiske Metode. Han havde oprindeligt stillet sin Opgave saaledes, at han spurgte om Sindsbevægelsernes Virkninger paa de legemlige Livsytringer; men han kom til det Resultat, at det var en helt urigtig Maade at stille Spørgsmaalet paa. Sindsbevægelsen er ikke Et, dens legemlige Virkning et Andet. Vi have, fysiologisk set, her ikke et Hovedfænomen, »selve« Sindsbevægelsen, og et Bifænomen, dens Virkninger paa Organismen. Fysiologen kan ikke indrømme, at disse Virkninger ere noget Underordnet; det er for ham netop dem, der udgøre hele Sindsbevægelsen. Man gaar ud fra en forudfattet og ubegrundet Distinktion mellem Sjæl og Legeme, naar man henlægger Sindsbevægelsen til Sjælen og først efter at den er opstaaet dér lader den virke paa Legemet. Fysiologisk set kunne vi kun studere Sinds-
