90
Iisjomfruen.
VI.
Besøget i Rouen.
„Herskabstøi bringer Du i Huset!” sagde den gamle Pleiemoder, og hendes sælsomme Ørneøine lynede, hun bevægede den magre Hals endnu hurtigere i sælsomme Dreininger. „Lykken er med Dig, Rudy! jeg maa kysse Dig, min søde Dreng!”
Og Rudy lod sig kysse, men det var at see paa hans Ansigt, at han fandt sig i Omstændighederne, de smaa huuslige Besværligheder. „Hvor Du er kjøn, Rudy!” sagde den gamle Kone.
„Bild mig ikke Noget ind!” sagde Rudy og loe, det fornøiede ham dog.
„Jeg siger det igjen,” sagde den gamle Kone, „Lykken er med Dig!”
„Ja, i Det troer jeg Dig!” sagde han og tænkte paa Babette.
Aldrig før havde han længtes som nu efter den dybe Dal.
„De maae være komne hjem!” sagde han til sig selv. „Det er allerede to Dage over Tiden, da de vilde komme her. Jeg maa til Bex!”
Og Rudy kom til Bex, og Møllerens vare hjemme. Godt blev han modtagen, og Hilsener fik han fra Familien i Interlaken. Babette talte ikke meget, hun var bleven saa taus, men Øinene talte, det var ogsaa aldeles Nok for Rudy. Mølleren, der ellers gjerne havde Ordet, han var
