Denne side er blevet korrekturlæst
151
Psychen.
synke vi, vi forsvinde, — døe, — høre op at være til! — Bedrag! bort! ned!”
Og uden Taarer, sunken i sig selv, sad han paa sit haarde Leie, knælende — for hvem? Steenkorset, der sad i Muren? Nei, Vanen lod Legemet synke i denne Bøining.
Jo dybere han saae ind i sig selv, desmørkere syntes det ham. „Intet derinde, Intet derude! forspildt dette Liv!” Og denne Tankesneebold rullede, voxte, knuste ham — slettede ham ud.
„Ingen tør jeg betroe om den nagende Orm herinde!
