117
blandet med saa meget selv-sikkert Dominerende, — som aldrig var forefaldet i Eneboerens Praxis. Og inden han ret vidste det, saa var hun bleven ham en Nødvendighed — ligesom hans Bøger, hans Raderinger, hans hastige Domme, hans ensomme Spadsereture før havde været ham.
Da han derpaa skulde til at forklare sig, hvorfor — saa gav han sig ikke af med at søge Forklaring. Han havde imidlertid længe, uden at gøre sig Rede derfor, baaret paa denne Trang til at omsætte sine Abstraktioner — lige fra sine elementære anatomiske Kundskaber helt op til rafaelske Madonnaer — i Kød og Blod.
Og her var Kød og Blod. Her var denne Profil, der var lige ved at være afsnuppet — men dog indeholdt en guddommelig Søster-Lighed med et græsk Hoved. Og denne Hals — som hos enhver anden vilde have været for lang, men som her dannede en fastsvævende Forbindelse mellem Buste og Hoved — en Forbindelse, som han undertiden kunde kæde sammen med Prinsesse Lamballe, Marie Antoinette, Maria Stuart, Jane Gray … alle de stolte langhalsede Skønheder, som Døden havde sat sit Rødkridts-Mærke ved, for at gøre deres Navne saa meget mere uforglemmelige i Livet.
Den blev nødvendig for ham, denne næsten daglige Skønhedsdyrkelse, fordi han derigennem saa’ allermindst hundrede færdige Billeder med historiske og tragiske — eller med fint-erotiske Motiver for sine Øjne. Og Et endnu — hvad
