121
den ene Fod frem under den folderige Klædnings nederste Søm; hun vender Hovedet, som til et Udraab, halvt bort fra Beskueren og hen imod den flegmatiske Gamle, der med Ryggen op ad Dørposten halvt ironisk, halvt medlidende betragter hendes Tab. Ved denne Drejning med Overkroppen viser den skønne Dame os en fuldendt plastisk græsk Nakke, og saa meget af Profilen, som er tilstrækkeligt til at lade ane Ansigtets ikke mindre plastiske og græske Linjer og Forhold.
Hvad den maleriske Virkning angaar, da maa det vel siges, at Kunstneren har været heldigere i den stilfulde Tegning end i den egenlige Farvegivning. Saaledes er Karnationen i den venstre Overarm maaske lidt tør, ligesom man muligvis kunde spørge Kunstneren, hvad Tid det er paa Dagen, og hvor det berømte attiske Solskin er blevet af?
Muligvis har den støvede Vej og Arkitekturens gennemgaaende graa Flader fristet Maleren ind paa en vel nedstemt Lokalfarve, der virker til Skade for den kvindelige Figurs i øvrigt noble, man kunde sige fornemt-utvungne Holdning. Vi har dog hørt den Bemærkning fremsætte, at man paa Grund af den vel meget blottede Hals, og et ligesom »pandemisk« fremtrædende Element i den lidt yppige Nakke, kunde være i Vilderede med, hvad Kategori denne Skønne i Virkeligheden skulde henregnes under. Ikke desto mindre betoner vi vor første Opfattelse af denne Dames
