143
fra York hertil — den maatte ogsaa nu holde for.
Han fik nogle af Personerne fra det store Køkken til at sidde for sig; og saa gik han rundt omkring mellem de stille, græsrige, i frodig Fugtigheds Fortid hensunkne Vænger, med de primitive Stakitværkers Indelukker, med de naive langstænglede Blomster, de gamle krogede Frugttræer, hvis Overflødighedsgrene støttedes af unge, tvejede Aske- eller Ellestammer, der til dette Øjemed vare huggede i Squirens Skov.
Af disse Vænger tegnede han flere Detailstadier; og et, som særlig behagede ham, begyndte han at overlægge med Akvareltinter .…. en hel udført Akvarel med Figurer, med »Handling« — kort sagt, en Komposition.
Det blev en underlig Ting:
Horisontlinjen var lagt meget højt oppe i Billedbladet, og øverst oppe, hvor den grønne Bakkelinje skilte sig fra Luften med nogle smaa svømmende Guldskyer, dér tittede den røde Gavlside frem af en gammel Kottage fra Dronning Elisabeths eller Annas Dage. Saa skraanede Planet jævnt nedefter; frodigt var Græsset, og langstænglede var de hvide og gule Blomster, og deres Hoveder vendte sig med nysgerrige Øjne mod den Dameskikkelse, der bevægede sig ned over det grønne Plan. Hun havde kort Liv, Pufærmer, langt Slæb; hun drejede Ansigtet halvt bort; Nakkens og Halsens og Skuldrenes
