253
døren? Naa, det har De ikke set endnu....? Ja, saa kan jeg fortælle Dem, at den lille Spillelærer er død — væk og borte — fra Kone og de mange Børn, otte eller ni, hvormange der nu var. Men de fire af dem — eller jeg tror saagu fem — tog Vorherre til sig i en Skarlagensfeber. Og det var af Nattevaagen eller kanske af Smitte at Manden gik væk — hvorimod Konen klarede sig igennem det hele. Der blev snakket om det rundtomkring; — hele Torvet kendte den lille Mand, saadan som han hængte i tidlig og silde. Og Urtekræmmeren her — De véd den evigglade — han kom i Fyr og Flamme og rendte med en Liste fra Dør til Dør — skøndt han maaske selv kunde trænge til at komme paa Velgørenheden. Naa, saa tog vi ældre næringsdrivende Borgere her paa Torvet og gik ind med et Andragende om Klasselotterikollektion for Enken — og nu sidder hun dér og har sit anstændige Udkomme, med Fripladser for Drengene og andre Molumenter; — og underligt er det, men jeg synes at hun ser helt ung og rask ud, nu da det er overstaaet og han er død … og det kan vel ha’ sin Rimelighed, det ogsaa! ….
— — — — — — — — — — —
Det var en Douche. Christensen havde i Begyndelsen maattet smile over Hørkræmmerens Formodning. Den skikkelige Mand troede da
