258
Haanden løbe gennem Haaret ned om Nakken med et fast Greb …. Kunde man blot bevare sin Ungdom ud over den stakkels Stump af Tid …. kunde man blot have holdt lidt igen, for nu, netop nu, at give det Bedste, det Modneste, man formaar!
Han holdt inde og saa’ med et hvast og dog ængsteligt Øjekast paa Christensen: Synes Du, at jeg er bleven svært gammel?
Christensen vendte sig imod Billedet og svarede:
Ikke dér! —
Hm! undveget …. Men det er nu det samme. Man skal betale Støvet sin Tribut — ligegyldigt om man er Bisp, Professor eller Tyveknægt! Hvad synes Du saa om Billedet — hvis Du ellers kan se noget i dette elendige Lys?
Efter et Øjebliks Betænkning svarede Christensen — at han syntes, det nogetnær var hans gamle Mesters bedste Arbejde — at det naturligvis mindede om Paolo — men det mindede baade godt og frit — at nogle af Figurerne nok forekom ham lidt »bollede« i Tegningen — at der muligvis hist og her var malet »ud af Hovedet«, uden Model, at der vel kunde være sparet lidt paa Kraplakken i Lemmernes Farve — at Hovedfiguren, Christusfiguren, mere var Maleriets lyse Hovedfigur, end Digtets, Tankens dominerende Centrum — men hvem havde forresten skabt en Christus, som navnlig en Nordbo og »Protestant« kunde falde ned og tilbede? osv. ….
