259
Naa! murrede Professoren. Er Du snart færdig? — Derpaa skubbede han Læben frem, rynkede Brynene over den kraftige Næse — syntes i dette Øjeblik yngre end han straks havde set ud — kradsede sig bag i Nakken, og slængte Cigarstumpen, i det han sagde: Du er nok kommen hjem som en Fandens Karl! Du vil vel gøre Kaal paa os allesammen …. maaske vil Du ogsaa skrive i Avisen?
Christensen saa’ ham rolig ind i Ansigtet og svarede:
Jeg vil ikke gøre Kaal paa nogen. Jeg vil ikke skrive i Avisen. Jeg er kommen hjem for at blive Tegnelærer!
Professoren betragtede ham — rømmede sig — gik lidt frem og tilbage — og sagde:
Tegnelærer! Hvad er nu det for Kunster? Tegnelærer …. tegne ….?
Saa svingede han rundt, stillede sig foran Billedet og sagde:
Naa jal! I Pokkers Skind og Ben … hvem kan male? Det kunde de Gamle — Tizian — Paolo — Rembrandt! Basta!
Atter gik han frem og tilbage, derpaa hen til Sofaen, smed en Del Studier og Tegninger ned af den, klappede paa Hyndet og sagde: Kom her! sæt Dig hos mig. Lad os høre, hvad der er hændet Dig — men ikke hvad Du har sét — for det kender jeg s’gu meget bedre selv. Det fordømte Kongensnytorv-Lys er dog færdigt for idag!
17*
