18
parfume. Kunst bliver enten født stilfærdig af Naivitetens Skød, inderlig god, elskværdig, lysøjet, forhaabningsfuld — eller den staar der imellem os som en Kæmpe, undfanget og smærtefuldt født af den vældige Natur, knugende Armene sammen over Brystet, for at mestre Hjærtets Hulken, Sjælens evige Vaadesang over Evnens Afmagt.
Nej; indrøm for Jer selv, at I ikke har Tid til nogen Ting og derfor heller ikke til Kunst. I skal høre altfor meget paa hinandens Sniksnak. Denne skal have sig en »Kreds« flikket sammen. En skal have alle Aviser læst, førend han kan arbejde, en anden skal have alle Foredrag hørt, førend han kan tænke. At fortrøste sig til Følelsen ... Aa, hvilket Sludder! Vi er dog ingen Gammeljomfruer! — At gøre sig lydhør over for Hjærtets Stemme ... Abracadabra! han gaar i Barndom! — At staa alene midt i al dette Herrejemeni-Vrøvl ... ho ho! han spekulerer i det Originale! — At tage sig de store gamle Forbilleder for Øje ... gaa væk, Epigon! — Ikke at ville være med i Toget mod det »ny« Kanaan ... kør ham over, Lokomotivfører! — At ville vige Jer allesammen Pladsen og tjene sit Brød som en ærlig Tegnelærer ... Hej, af Sted! Klokken ringer, Piben lyder; lad ham blive tilbage paa Grøftekanten! — Kør F— ivold!
