350
Breve
vekslede imellem
Ivar Feldmann Christensen
og
Frk. Helene Borg.
Kultorvet i April 188—.
- Frøken Helene!
Jeg har savnet Dem. Skulde De dømme efter den lange Tid, der er hengaaet siden De rejste her fra Byen — og hvori jeg ikke har faaet Pen til Papiret — saa vil De næppe regne min Længsel ud med store Stavelsemaal. Det skulde da være, at jeg var død og begravet af Længsel. Men det er jeg nu ikke. Forresten kunde De gerne have været den, der havde begyndt! Undskyld! Vi plejede dog at sætte Formaliteter tilside, da København endnu indesluttede os begge i sin moderlige — noget sterile — Favn. Nu haaber jeg, at De omgaaende gør Gengæld.
Det var det!
Jeg kan altsaa desværre ikke begynde min Skrivelse saaledes som der staar i Brev- og Formularbogen: »De spørger mig, højstærede Frk. N. N. om« …. osv. Thi De har ikke spurgt mig om noget. (De kan nok mærke, at
