410
dækkede Skulderen halvt; den ene blottede Arm hang slapt ned, den anden havde svøbt Shawlet over Brystet, hvis Form tegnede sig skarpt med en dyb, mørk Skygge. Over Sengekanten stak den ene Fod frem; den balancerede paa sin Spidse en lille, zinoberrød Silkesko med en meget høj Hæl under. Paa et sort poleret Natbord udenfor Hovedgærdet laa nogle Armbaand, en Række Perler, en sort Silkemaske med iturevne Kniplinger. Et Lys var brændt ned i en Stage; og den osende Tande sendte endnu en tynd, spiraldrejet Røgstøtte langsomt ivejret, svagt viftende, ligesom bevæget af den Sovendes Aandedræt.
Nogle Klædningsstykker af mere dagligdags borgerlig Art laa over en Stol foran Fodenden af Sengen. Paa Gulvet — i temmelig utydelige Forgrundsomrids — flød mellem hverandre en mørkerød, knækket Silkevifte, et aabent Brev, et Par stribede Strømper og et meget læst Nummer af et afholdt Presseorgan.
Opad Døren, med Ansigtet vendt imod Lysningen, med en blond Haartjavs ned i Panden, Hagen trukket ind imod Brystet, et hvidt Slips hængende opløst frem under Hagen, stod en ung Mand i sort Silkedomino — og sov.
Fra den slapt nedhængende Haand var hans chapeau-bas gledet ned paa Gulvet, hvor den syntes at søge hen til de øvrige Genstande — muligvis antydende en Forbindelse igennem »Forgrunden« mellem den Sovende opad Døren og den Sovende paa Sengen.
