75
Fattigdom fører Linjernes, Forholdenes Armod efter sig. Og da han saa — i sin Naivitet — tog ud paa Landet, for muligvis iblandt Bønderpigerne at finde, hvad han søgte, saa viste det sig, at Naturbørnene muligvis — for at tale med Holberg — havde indrømmet den kønne unge Mand visse Venligheder; men at klæde sig af for ham, at staa næsten nøgen, eller ganske nøgen ude ved et Vandløb i Skoven — nej, Københavneren maatte være gal; de var dog ikke a’ den Slags!
Han maatte med et Suk opgive Tanken om at faa malet en Dryade, en Nerëide, paa den Maade, som han nu vilde gaa frem. Han kom til den Slutning, at det var den »paaklædte« Tid, man levede i!
Endnu laa hans egenlige, dybere Anskuelser af Liv og Kunst, om end ikke i Kaos, saa dog bag et Forhæng af Taager. Bøgerne skulde hjælpe ham. Han studerede. Han begrov sig i Oldtiden, var forholdsvis hurtig færdig med Ægypter, Perser, Jøder og Babyloner. I Grækenland levede han op; han færdedes med Guderne, paa Olympen, paa Akropolis, i Templerne, paa aaben Gade — midt iblandt de gudlignende Mennesker, der ikke studerede Anatomi, og ikke behøvede at studere Anatomi, der allesammen, Mænd, Ynglinge, Kvinder og Børn, var de herligste Modeller. Kun en Kiton, som blev løftet, en Kappe som gled ned fra Skuldren: og der var skønne Forhold for Øjet,
