78
at han var gaaet fra Tyskland ind over Rhinen. Og bag Nederlændernes Kunsthistorie havde han deres Uafhængighedskrig. Kulturhistorien understreger Fredens Monumenter med Krigens røde Blæk. Kongeramser kan man til Nød spare sig, naar man vil læse Historien; men Valpladsene maa man tage med — saadan er nu Historien en Gang!
I det attende Aarhundrede sad han fast. Her saa’ han lutter Konger og Valpladse — men hvor blev Kunstens Monumenter af? Og da han skulde til at søge Monumenternes Monument i den, store Revolution — saa fandt han ti tusind afhuggede Hoveder, og bagved Cæsarismens hundredtusinde lemlæstede Lig.
Intet Under! tænkte han, at der er nogen Mangel paa Blod hos Winckelmann og Thorvaldsen — efter den Aareladning!
Men dette tænkte han kun ved sig selv.
Og da han havde læst alt dette, gransket i Bøger og rodet om i sit Indres skjulteste Kroge — saa var Tiden gaaet. Kammeraterne sagde, at Tiden var løbet fra ham ……. men selv mente han, at han nu var løbet fra Tiden!
Han havde vel at mærke læst, set og tænkt som Kunstner, hverken som Filolog eller som Æsthetiker. Da han havde lagt Bøgerne væk, saa vilde hans Arbejde som Kunstner først ret
